Sidste år afslørede Square Enix en større aftale med Marvel, og den indebærer at spiludgiveren skal producere en række større titler baseret på det kendte superhelteunivers. Det første af disse projekter bliver nu, midlertidigt, kaldt The Avengers Project, og er under udvikling af både Eidos Montreal og Crystal Dynamics. Projektet har kun modtaget en mystisk teaser trailer sidste år, men nu ved vi heldigvis en lille smule mere.
For nylig udgav Marvel et nyt blogindlæg, hvor de først og fremmest fejrer de i alt 15 nye ansatte der skal arbejde på projektet, men de afslører derudover også, at spillet vil indeholde en helt ny historie, og at der kommer til at være flere, distinkte miljøer.
"The Avengers project, featuring a completely new and original story, will introduce a universe gamers can play in for years to come. The project will be jammed pack with characters, environments, and iconic moments that will thrill Marvelites."
Forhåbentlig lærer vi mere om spillet snart. Indtil da kan du se traileren herunder.
