Skip to main content
Gamereactor Nyheder Red Dead Redemption 2
Nyheder

Så er gameplay traileren for Red Dead Redemption 2 landet!

Så er den endelig ankommet folkens. Efter mange, mange års udvikling og en række mindre trailere der kun gav os et indblik i historien, er den første ordentlige gameplay trailer for Red Dead Redemption…
Magnus Groth-Andersen 9 august 2018

Så er den endelig ankommet folkens. Efter mange, mange års udvikling og en række mindre trailere der kun gav os et indblik i historien, er den første ordentlige gameplay trailer for Red Dead Redemption 2 ankommet.

Præcis ligesom Rockstar Games gjorde med Grand Theft Auto V få måneder før udgivelsen giver denne seks minutter lange trailer os et overblik over en række af spillets vigtigste features, og det ser så sandelig imponerende ud.

Videoen er den første af en serie, og hvorimod denne giver et generelt overblik, så vil den næste fokusere mere på missionerne og de aktiviteter du kommer til at udføre.

Med traileren, og de gigantiske plakater der er blevet hængt i blandt andet New York, kan vi vist være ganske sikre på, at spillet rammer sin udgivelsesdato d. 26 oktober.

Du kan se traileren herunder. Glæder du dig? Det gør vi!

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.