Nej, Bethesda har ikke været synderligt gode til at holde på hemmeligheder i forhold til afsløringen af Rage 2. Ikke bare lækkede spillet via Walmart, både det faktum at Avalanche hjælper og den første trailer smuttede også ud.
Men den første trailer viser jo ikke noget konkret om spillet, men det gør denne. Den første gameplay trailer er landet, og den viser et kaotisk, action-præget og alt i alt mindre seriøst spil end forgængeren.
Vi kommer uden tvivl til at se mere til Rage 2 ved E3, men indtil videre kan du se de første glimt herunder.
Hvad synes du?
