Kan du huske hvordan det var at følge efter en anden person i Watch Dogs multiplayer-del, for så at se dem blive jagtet af politiet? Det var ikke særlig sjovt, var det? Frygt ej, for det bliver ikke et problem i Watch Dogs 2.
Den nye Bounty-del vil gøre det sværere for kriminelle at slippe afsted med deres gerninger. Skaber du nok kaos, er det nemlig ikke kun politiet der jagter dig. Grundet den implementerede multiplayer kan din personlige politijagt nemlig pludselig få selskab af andre spillere, der også vil jagte dig. Jo længere der går uden at du bliver fanget, jo flere andre spillere kan være med.
Formår disse jægere at fange dig, vil de blive belønnet med nye følgere og Multiplayer Points. Bounty kan aktiveres manuelt, eller bare opstå organisk. Du kan desuden bruge en kooperativ partner som forsvar mod jægerne.

Hacking Invasion vender tilbage fra det første spil. Her skal du invadere en fjendtlig spiller, og forblive gemt længe nok til at hacke dem.
