Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Sådan går det Assassin's Creed-filmen i biograferne

Der var mange, der rendte rundt med krydsede fingre helt indtil den 5. januar. Det var nemlig der, Assassin's Creed filmen fik premiere i de danske biografer, og det blev altså dagen, hvor mange…
Katrine Baumgardt 13 januar 2017

Der var mange, der rendte rundt med krydsede fingre helt indtil den 5. januar. Det var nemlig der, Assassin's Creed filmen fik premiere i de danske biografer, og det blev altså dagen, hvor mange fik svaret på, om Assassin's Creed skulle blive filmen, der gjorde op med de tidligere lave standarder i filmatiseringer af spil.

Og der var så sandelig også mange, der tog direkte ind i biografen, for at finde svaret. Assassin's Creed åbnede nemlig som den mest populære film i biograferne på sin premieredag, og i sine åbningsdage indtjente den 3,1 millioner kr. i Danmark.

Danskerne var dog ikke de eneste, der strømmede til biograferne for at se filmen. I lande som Mexico, Italien, Frankrig, Rusland og Tyskland strøg filmen også direkte i top tre over de mest populære film.

Nu har filmen så været ude i en uges tid og har selvfølgelig øget sin samlede indtjening. Internationalt set har filmen altså skrabet hele 685 millioner kr. ind. Og så mangler den stadig at få premiere i syv forskellige lande heriblandt Brasilien, Sydkorea, Japan og Sverige.

Det bliver spændende at se, hvor langt filmen når, efter den har fået premiere i de resterende lande. Hvis du vil læse mere om den, kan du læse vores anmeldelse af den lige her.

Fuld profil 635 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.