For nylig udgav Bend Studio en helt ny trailer fra Days Gone, men det er slet ikke alt, for de har nu også løftet sløret for hvilken slags Collector's Edition man kan købe ovre på PlayStation Blog.
Der er tale om en ret stor samling af både fysisk og digitalt grej, og det koster da også hele $139.99. Den indeholder en Deacon-statue sammen med hans motorcykel, såvel som nogle mærker, en steelbook, det fysiske soundtrack og en 48-siders artbook.
Derudover får du en digital mini artbook, tre skins til motorcyklen og et dynamisk tema.
Du kan se samlingen på billedet herunder, samt er der en trailer der fortæller dig hvad du får for at forudbestille.