Margot Robbie var blandt de skuespillere der faktisk formåede at imponere i Suicide Squad som Harley Quinn, der ellers var en film der ikke blev mødt med flotte anmeldelser. Dog tjente den tilstrækkeligt til at lade Robbie spille rollen igen, denne gang i filmen Birds of Prey.
Filmen eksisterer indenfor det lidt fragmenterede DC-filmunivers, og her spiller hun overfor Mary Elizabeth Winstead som Huntress og Jurnee Smollett-Bell som Black Canary blandt andet.
En ny trailer er dukket op fra en falsk Youtube-kanal der giver os det første kig på Robbie som Harley Quinn i filmen, og hun har også lagt et billede op på Instagram. Begge kan du se herunder.