Skip to main content
Gamereactor Hardware
Hardware

Sagsanlæg mod Sony og Nintendo

Et firma kaldet Copper Innovations har lagt sag an mod Sony og Nintendo på grund af et patent fra 1996, som har noget med den måde man forbinder enheder til et system på, og…
Mikael Hansen 14 januar 2008

Et firma kaldet Copper Innovations har lagt sag an mod Sony og Nintendo på grund af et patent fra 1996, som har noget med den måde man forbinder enheder til et system på, og den måde hvormed maskinen uddeler og holder styr på de forskellige enheder ved hjælp af numre. De fleste vil nok mene at også Microsoft med deres Xbox 360 burde være inkluderet i denne sag, men eftersom de bruger radioteknologi og ikke Bluetooth som de to øvrige, falder de åbenbart ikke ind under samme kategori. Rart for dem og surt for de andre. Hverken Sony eller Nintendo har svaret på anklagerne endnu. Som de fleste sikkert ved, er det ikke første gang Sony er ude i sager om brud på rettigheder, og i sagen om DualShock controlleren faldt det da heller ikke ud til fordel for spilmogulen. Vi fortæller naturligvis mere om sagen når der kommer flere detaljer frem, eller de to implicerede vælger at udtale sig.

Fuld profil 2.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.