Saltsea Chronicles

Der er nogle få spil, der udkommer hvert år, som sandsynligvis vil vække din interesse alene med deres visuelle og kunstneriske stil. Die Gute Fabriks Saltsea Chronicles er uden tvivl et af disse spil. Dette narrativt fokuserede eventyrspil er en af de mest fantastiske titler, jeg har kigget på i lang tid, men spørgsmålet er, om gameplayet matcher dets udseende på overfladen? Og det er et meget komplekst spørgsmål, som jeg har kæmpet for at finde et svar på.

Idéen med Saltsea Chronicles er at lede en gruppe personer rundt i en oversvømmet verden i forsøget på at finde og opklare mysteriet omkring deres bortførte ven. Selve fortællingen er meget forgrenet og fyldt med valgmuligheder, hvilket betyder, at de beslutninger, du træffer, direkte vil påvirke historien, de steder du besøger, og de mennesker du møder undervejs. I det henseende kan du være sikker på, at dit Saltsea Chronicles-eventyr sandsynligvis vil være meget anderledes end mit, selv om hoveddelen af gameplayet er meget ens.

Som nogle andre narrativt fokuserede eventyrspil er Saltsea Chronicles en titel, der grænser til slet ikke at kræve noget input fra spilleren. Bortset fra at klikke på interagerbare symboler, der dukker op på det stillbillede, der viser den ø, du befinder dig på, er alt, hvad du skal gøre som spiller, at gennemse den skrevne dialog og derefter vælge et passende svar ud af to valgmuligheder, når den mulighed dukker op. Det er et meget hands-off spil, der indeholder en del læsning, så hvis disse to designelementer ikke tiltaler dig, vil jeg råde dig til at droppe Saltsea Chronicles, da det vil have svært ved at tiltrække og engagere dig.

På denne front følte jeg ofte, at Saltsea Chronicles var lidt fladt, selv som en, der værdsætter og spiller mange af den slags spil. Dialogen har sine øjeblikke, og valgene kan føles vigtige, men gameplayet mangler for ofte fordybende kvaliteter, og resten af Saltsea-oplevelsen er for afhængig af, at du bliver fortabt og betaget af den fantastiske grafik og stil. Faktisk føles det ofte som om at spillet direkte glemmer at det også skal underholde dig med en historie. At læse tekst i timevis uden væsentlige gameplay-elementer til at afbryde det hele mister hurtigt sin tiltrækningskraft, og da fortællingen og historien foregår i en bizar og usædvanlig verden, er der ikke et niveau af forbindelse, som du kan gribe fat i for at forblive engageret i den historie, som Saltsea Chronicles forsøger at fortælle.

Det Die Gute Fabrik har indarbejdet i et forsøg på at holde gameplayet friskt, er et relationssystem mellem medlemmerne af den gruppe, der udgør denne historie. Når du rejser rundt i verdenen, der består af øer, vil du møde nye mennesker og føje dem til din besætning, og til tider står I så overfor problemer, der vil lægge pres på holdet. Du bliver nødt til at finde måder at løse disse problemer på for at forhindre, at der bliver drevet en kile ind mellem medlemmerne af holdet, og det kan være så simpelt som at tale med gruppemedlemmer for at lette mistillid og frustration, eller det kan dreje sig om at skulle finde ting (såsom mad eller dele til dit skib) for at eliminere voksende problemer. Disse er i bedste fald mindre sidemissioner, og selvom de giver dig noget at lave ud over hovedhistorien, er de ikke en redning i sig selv.

Den vigtigste funktion, som Die Gute Fabrik har introduceret for at tilføje nogle ekstra gameplay-elementer, er et minispil kaldet Spoils. Det er et kortspil, der ændrer sig afhængigt af den ø, du besøger i hvert kapitel, da mange af de lokale spiller Spoils med deres egne regelsæt. Det er et sjovt afbræk fra den tunge fortælling, og sammen med at udfylde en klistermærkebog, der dokumenterer din rejse, er det en herlig måde at tilføje lidt dybde til gameplayet på.

Selvom jeg ikke vil benægte, at Saltsea Chronicles har et langsomt tempo, der ofte lader lidt tilbage at ønske, har dette indie-eventyrspil sine øjeblikke. Jeg vil ikke kalde det et home run, da det til tider kæmper for at underholde, men hvor det mangler spænding, er der så i stedet en virkelig, virkelig fantastisk præsentation og et fantastisk atmosfærisk soundtrack. Til tider føles det som et interaktivt maleri. Det er fascinerende at se på, men det har ikke helt de samme fordybende kvaliteter som mange af de andre narrative eventyr, vi har haft på det seneste.