Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Samsung bringer officielt slanke PC'ere tilbage til det nordiske marked

Selvom Samsung fortsat sidder tungt på det danske marked i en række produktkategorier, så har de ikke rigtig fokuseret synderligt meget på computere herhjemme. Jo, de har da afsløret nye modeller hver år ved…
Magnus Groth-Andersen 12 juni 2020

Selvom Samsung fortsat sidder tungt på det danske marked i en række produktkategorier, så har de ikke rigtig fokuseret synderligt meget på computere herhjemme. Jo, de har da afsløret nye modeller hver år ved CES-messen i Las Vegas, der derefter er blevet lanceret rundt omkring i verden, men ikke i Danmark. Men det slutter altså nu.

Under et pressemøde som Gamereactor deltog i har Samsung afsløret, at de nu officielt vender tilbage på det danske PC-marked, og det bliver med tre nye modeller under armen, som også blev afsløret tidligere på året, netop under CES.

De lanceres under samme serie, Galaxy Book, og er alle designet til lettere arbejdsopgaver og et liv på farten.

"Med Galaxy Book-serien kan vi nu tilbyde vores kunder i Danmark kraftfulde premium-laptops med markedsledende batteritid og QLED-teknologi, alt i et meget fleksibelt design. Galaxy Book-serien kombinerer de bedste egenskaber fra vores forskellige produktkategorier og er en stærk tilføjelse til vores økosystem af mobile produkter med de seneste tekniske innovationer," siger Fredrik Pantzar, der er chef for "Connected Devices" hos Samsung i Norden.

Galaxy Book S er først og fremmest ultratynd med en tykkelse på bare 11.8 millimeter, og en vægt på 950 gram. Der er ingen aktiv køling, og Samsung lover faktisk noget der ligner 17 timers batterilevetid, der må siges at være uhyre imponerende, hvis det holder stik.

Galaxy Book Ion er mere performance-orienteret, og selv 15 tommer versionen vejer kun lige over et kilo. Begge maskiner har noget der ligner 22 timers batterilevetid, og både 13 og 15 tommer kører nye Intel 10. generations CPU'ere med QLED-teknologi i panelerne, trådløs opladning via Qi på ens trackpad og meget mere.

Til sidst har vi Galaxy Book Flex, der kommer med en indbygget S Pen, som det også er set i Note-serien. Denne er primært designet som en fleksibel 2-i-1, med en 360 graders hængsel, og med touch, naturligvis.

Galaxy Book S koster 9800 kroner, Ion starter på 12.100, og Galaxy Book Flex koster 15.500 kroner.

Samsung Galaxy Book Flex

Samsung Galaxy Book S

Samsung Galaxy Book Ion

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.