For ikke så lang tid siden relancerede Samsung deres Galaxy Fold-telefon, den første store lancering af en foldbar enhed. Dog afslørede de her for nogle uger siden, at den i første omgang ikke kom til Danmark. Noget tyder dog på at strategien har ændret sig en smule, for det gør den nu alligevel, og om ikke særlig længe også.
I en perssemeddelelse sendt til Gamereactor bekræfter Samsung at Galaxy Fold ankommer til Danmark d. 18 oktober. Det bliver til en anbefalet pris på 15.900 danske kroner.
Allerede nu kan man opleve Galaxy Fold i en række butikker landet, deriblandt Elgiganten på Strøget i København, YouSee i Søndergade i Århus og Yousee i Rosengårdcentreret i Odense.
Du kan se en introduktion herunder.