Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Samsung Galaxy Note 20 og Fold 2 har tilsyneladende fået en lanceringsdato

Godt nok sparkede Samsung året i gang med et brag, ved at lancere Samsung S20-serien, men der findes også dem der hvert eneste år venter tålmodigt på nyt fra Note-serien, der godt nok efterhånden…
Magnus Groth-Andersen 15 juni 2020

Godt nok sparkede Samsung året i gang med et brag, ved at lancere Samsung S20-serien, men der findes også dem der hvert eneste år venter tålmodigt på nyt fra Note-serien, der godt nok efterhånden lægger sig tæt op af S'erne, men stadig har nogle eksklusive features.

Det forventes at Samsung afholder et dedikeret event i sensommeren, men nu kan det meget vel være at vi har fået en dato på. Som TechRadar skriver lader det nu til at være bekræftet igennem en række kilder, at den nye Note 20-serie af telefoner bliver sat til salg d. 5 august.

Det sker i øvrigt sammen med den nye Galaxy Fold 2, som vi har vidst i noget tid var undervejs. De vil åbenbart også løfte sløret en Galaxy Tab S7-tablet, et Galaxy Watch 2 og en 5G-version af Galaxy Z Flip, så den må siges at være tætpakket.

Andre rapporter har tidligere pointeret, at Note 20-serien ikke vil vige langt fra S20-serien.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.