Jeg har brugt Ultra-enheder (eller rettere "Note"-enheder) i meget lang tid, så jeg er klar over, at det er rent vrøvl at kalde de trinvise skridt mellem hver iteration for en revolution. Der er tale om små, men eftertragtede opgraderinger hver gang. Et godt eksempel er, hvordan enhederne på et tidspunkt voksede sig ret store, hvorefter hver ny generation er blevet en smule mere kompakt. Det kulminerer med den nuværende S26 Ultra, som endelig er ved at nå et stadie, hvor den fysisk minder om andre smartphones - altså lige bortset fra den markant større skærm.
Samsung er gået væk fra titanium og tilbage til aluminium; et skift, der angiveligt gør telefonen lettere. Sammen med de mere afrundede hjørner giver den slankere profil en mere konventionel form, på trods af den enorme 6,9" AMOLED 2X-skærm, der virker både lysere og leverer bedre farver end sidste års model.
Selvom Ultra-serien har ligget på næsten samme prisniveau i lang tid - teknisk set ville Samsung ikke lyve, hvis de påstod, at telefonen er blevet billigere over tid - er den bestemt ikke billig. Vores testenhed er "budgetversionen" med 12 GB RAM og 256 GB lagerplads til 1.449 EUR. Du kan betale yderligere 200 EUR for 512 GB, og for endnu 300 EUR oveni får du 16 GB RAM og 1 TB lagerplads. Samsung lånte os også et matchende ur og in-ears, for det her er ikke bare en telefon; det er midtpunktet i et digitalt økosystem, hvor alt arbejder sammen i perfekt synkronisering.
Til den pris får du i øvrigt hverken oplader eller cover med i kassen, hvilket jeg finder frustrerende. Det fik mig til at kigge mod dbrand og deres GRIP-serie til S26 Ultra. Jeg fortryder, at jeg tidligere har brugt penge på originale Samsung-covers, da disse er markant bedre til at beskytte telefonen, selvom de koster det samme eller mindre.
En af de vigtigste nyskabelser er dog privatlivsskærmen (privacy screen). Hvis du pendler eller bruger din telefon på et kontor eller i et klasseværelse, er dette en genial opfindelse. Indtil videre er Samsung de eneste, der tilbyder dette til det brede marked. Det fungerer som en tynd film på skærmen, der forvrænger billedet for alle, der ikke kigger direkte på skærmen i en smal vinkel.
Under motorhjelmen finder vi en Snapdragon 8 Elite Gen 5. Det er et af de kraftigste mobile chipsæt på markedet, men min erfaring med de seneste fem generationer er, at det kan være svært at styre batteriforbruget. Opladningshastigheden er endelig steget fra 45W til 60W (25W trådløst). Batteriet er på 5000 mAh, hvilket er standard, men vigtigst af alt har Samsung lavet softwareoptimeringer, så telefonen ikke længere dræner strømmen som en sulten flodhest.
Kameraet fortjener også ros. De 200 MP er ikke nye i sig selv, men der bruges en ny sensor og ALoP-teknologi (All Lens on Prism) til 5x periskopkameraet med 50 MP opløsning. Kameraet har fået en ny horisontal lås, der tillader gimbal-lignende stabilisering. Generelt bemærkede jeg mindre billedstøj, især i mørke omgivelser, og en markant bedre autofokus.
AI er stadig til stede, men nu i form af små, uafhængige funktioner som Google Gemini og Bixby. Det virker som om, Samsung har forstået, at offentligheden ikke ønsker overfyldte AI-produkter, og de har måske endda skruet en tand for meget ned. Jeg foretrækker et system, der kan alt, men som kun aktiveres, når jeg beder om det.
Højttalerne er stadig i topklasse, hvilket betyder meget, hvis man ofte ser video uden headset. Desuden lever S-pennen stadig. Den er reduceret til en pen uden de store ekstra funktioner, hvilket er ærgerligt, men den er der. Når man først har vænnet sig til den til fotoredigering og hurtige noter, er der ingen vej tilbage. Ingen gør håndskrevne noter på en telefon bedre end Samsung.
Alt i alt er S26 Ultra en reel forbedring. Især privatlivsskærmen er et kæmpe salgsargument for pendlere. Sammenlignet med resten af markedet virker prisen på denne flagskibstelefon faktisk næsten rimelig.