Gamereactor



  •   Dansk

Log ind medlem
Gamereactor
hardware-tekster

Samsung Galaxy Z Flip 8

Samsung hæver prisen, og holder ellers tingene som de plejer.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det er svært ikke at få en anmeldelse af Samsungs Galaxy Z Flip 8 til at handle udelukkende om prisen. Ja, endnu en gang er den blevet hævet (muligvis som følge af den igangværende komponentkrise), og det betyder at Samsung nu afkræver $1200 herhjemme, efter at de for bare få år siden var nede omkring de $899-$999 (priserne herhjemme fluktuerer). Det sker samtidig med, at de egentlige forbedringer er... ja, små.

HQ

Telefonen er lettere, nu bare 180 gram, og har en langt tyndere profil også, men udover det skal man kigge langt efter demonstrative forbedringer i forhold til sidste års telefon.

Der er IP48-certificering, Armor Aluminium-beskyttelse og en ny hængsel, det fungerer alt sammen upåklageligt, uanset om man bruger telefonen under et regnskyld, taber den i ny og næ eller skal bruge Flex Mode til at tage en improviseret selfie. Flip-konstruktionen er solid, og har været det i en del år efterhånden. Desværre er batteriet ikke blevet større, det er stadig 4300mAh, og det får fortsat kun en lige knapt igennem en travl dag. Vi er virkelig der hvor batterilevetid bør forbedres, særligt når nu visse producenter begynder at bruge silicon carbide-batterier. Der er desuden "kun" 25W trådet opladning, og 15W trådløs - og ingen Qi 2.2 med MagSafe-inspirerede magneter - øv.

Samsung Galaxy Z Flip 8

De to displays er selvfølgelig mere lysstærke. Det interne, foldbare LTPO AMOLED 2X kan nå 3000 NITS, og udover det er der naturligvis 120Hz, HDR10+ og en densitet på 400ppi. Det lille cover display er næsten lige så lysstærkt, og præsterer præcis lige så hæderligt. De her displays er kalibrerede, lækre og responsive, og der er ikke en finger at sætte her.

Dette er en annonce:

Indvendig finder vi en Exynos 2nm SoC, for ja, Samsung insisterer stadig på at splitte deres chips op i de her flip-telefoner. Når det så er sagt, så oplevede jeg ikke personligt performance-relaterede problemer, hverken i forhold til varme eller slowdowns, men jeg skal heller ikke påstå at mit personlige forbrugsmønster presser sådan en chip til det yderste. Ved forlængede optagelser i 4K bliver telefonen lun, og batterilevetiden påvirkes, men det er set før. Den her Exynos 2600 er en 10-core SoC, to mere end i Snapdragon-varianten, som dog heller ikke giver noget betydeligt uplift, men mærkeligt er begge varianter begrænset til 12GB RAM. Vil kunder lægge mærke til det? Det er svært at sige, men det er lettere bizart, at Samsung ikke tilbyder mulighed for 16GB i en tid hvor dette er på bordet blandt konkurrenterne. Og når ja; du kan også kun få den med 512GB - ingen 1TB-variant, heller.

Og nu skal vi tilbage til prisen. Herhjemme stiger Flip 8 med små 1000 kroner, og kigger man på Samsungs egen hjemmeside, så fås 512GB-varianten til 11.999 kroner (dog med starttilbud der er lavere, og bedre tilbud blandt tredjepartsforhandlere). Rent principielt bliver det mindre forståeligt, og forsvarligt, at en telefon til sådan en pris ikke inkluderer et telefotokamera. Du får en 50 megapixel f/1.8 23mm standard wide med OiS, og en 12 megapixel ultrawide i f/2.2 13mm med 123 grader. Det er... fint, men der er ingen mindeværdige opgraderinger her, og særligt det lave antal megapixels på ultrawide-linsen kan mærkes, samt den totale mangel på optisk zoom. I en telefon der koster mere end visse flagskibe, der tilbyder langt, langt mere alsidighed, der bliver det frustrerende at Samsung er så uambtiøse med kamerasystemet her. Der er ingen spændende dual-aperture, ingen liquid lense-teknologi, ikke noget "push", der kunne give en bruger flere værktøjer at lege med.

Samsung Galaxy Z Flip 8

Den her telefon til potentielt over 11.000 kroner har ingen optisk zoom - og den appellerer til forbrugere, der tager mange billeder. Det her ville være mindre relevant, hvis telefonen ikke var steget 25% i værdi over de seneste år, men det er den. Og det er den i en tid, hvor der heller ej er nogle andre mindeværdige tilføjelser, der retfærdiggør prisstigningen.

Dette er en annonce:

Der er ingenting decideret galt med Flip 8. Hvis du kan lide Samsungs formel, så kommer der nu mere her, og formularen er præcis lige så solid, som den har været det sidste lange stykke tid. Den er pålidelig, upåklageligt konstrueret, føles glimrende i brug og præsterer som forventet. Men vi kan tillade os at forvente mere. Det er lidt pointen.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold