Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Samsung har endelig afsløret deres foldbare klaptelefon

De fleste detaljer fra Samsungs Unpacked-begivenhed, der løb af stablen i går aftes, var allerede lækket i forvejen, og vi har da også kunne bringe de fleste af specifikationerne, de forskellige designs og meget…
Magnus Groth-Andersen 12 februar 2020

De fleste detaljer fra Samsungs Unpacked-begivenhed, der løb af stablen i går aftes, var allerede lækket i forvejen, og vi har da også kunne bringe de fleste af specifikationerne, de forskellige designs og meget andet omkring de nye modeller.

Den der nok er blevet talt mest om var netop den telefon Samsung afslørede først, nemlig Galaxy Z Flip, en ny foldbar telefon der agerer som klaptelefon, snarere end en telefon du kan fulde ud som tablet, ligesom Galaxy Fold.

Telefonen har et 6.7 tommer FHD+ AMOLED display på 2636x1080, et 12 megapixel kamera foran og et 10 megapixel selfie-kamera som holepunch i selve glasset. Den fås desuden med 8GB RAM og 256GB plads, samt et batteri på 3300mAh.

Selve displayet er ikke af lag af plastik ligesom på Fold, men snarere helt og holdent af glas. Det skulle gerne gøre telefonen mere robust, men den har fortsat ingen IP-vandcertificering. Herhjemme koster telefonen 11.700 vejledende, altså mindre end den nye Samsung Galaxy S20 Ultra.

Den kommer i butikkerne d. 21 februar.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.