Nyeste model er altid bedre end sidste års model - og det gør sig også gældende for Samsungs Q950R der tilmed har 8K panel som det pt. eneste fjernsyn på markedet.
Men det vigtige inden man køber er ikke at gøre det på grund af 8K materiale. For selvom at mange ting skydes i native 8K i dag da de fleste professionelle kamerarer er 8k eller 12K native, så skal vi ikke forvente fjernsynsudsendelser i 8K før end Ol I Tokyo i sommeren 2020, og der går nok også lidt tid før end at Netflix hopper med på vognen. Det samme med HBO, Amazon Prime og de andre sløve banananer der hænger i bremsen med 1080p.
Gaming driver det derimod. Og det ved Samsung godt, og har tilgodeset gamere med dette fjernsyn i væsentligt højere grad end vi før har set det. Bevares, dine blurayfilm vil stadig nyde godt at de nyeste opskaleringsalgoritmer og støjreduktion, men den rigtige udnytte af dette fjernsyn kommer reelt med PS5 og Xbox Scarlett. Det betyder ikke at det er meningsløst at købe Q950R - men man skal nok mere gøre det fordi at det er et pokkers godt TV med en fantastisk billedkvalitet snarere end det er på grund af evnen til at gengive 8K materiale. Opløsningen hedder 7680x4320 og svarer til 33 millioner pixels, til gengæld så vejer de mange pixels åbenbart en del, for med 42kg er det absolut ikke en letvægtsmodel man hænger på en gipsvæg.
Der bruges stadig Samsungs egen One Connect hvor et fiberkabel løber mellem TV og en tilslutningsboks, og det fungerer overraskende godt. På denne måde har man også sparet omfang såvel som vægt til TV'et.

Nå, men lad os kigge på selve bæstet. Designmæssigt er der ændret... eh.. Ingenting i forhold til sidste års Q9F model. Som i, de er identiske. Det er ikke nødvendigvis skidt, for det er diskret, og ikke mindst med en pokkers tynd skærmkant. Det testede eksemplar var "kun" et 75", men det er stadig ret stort, selv da det stod i vores studie med fem meter til loftet. Man skal altså nok have en ret stor stue, eller være villig til at have et TV der er ganske dominrende - medmindre at man bruger en af de 17 forskellige ambientmodes der forsøger at integrere TV'et i stuen. Perosnligt er jeg dog lidt vild med at affotografere væggen bagved, og så bare have et ur, men et helt klassisk stillbillede er heller ikke dårligt. Jeg kunne dog godt tænke mig lidt information omkring hvad den forventede levetid er i Ambient mode, gennemsnitlig TV kigning og så fuld hammer HDR film, for selvom at de fleste fjernsyn i dag antages - og ikke garanteres, at holde 100.000 timer, eller over 11år i træk, så vil der sikkert være nogen der frygter at reducere levetiden for deres dyrtindkøbte TV og dermed ikke bruger denne fine feature.
Skærmen er i stand til at afgive ganske meget lys, HDR4000 (og energiklasse D) siger specifikationerne, og alt andet er markedsført og navngivet efter dets 8K egenskaber. Både AI upskalering og Quantum Processoren har nu fået et 8K navn, men som vi skrev om fra Samsungs tech Brief, så er det ikke bare ren salgsgas.
<newpage>
Processoren er i stand til at mindste billedstøj, ganske meget endda, selv på forholdsvist lavopløste kilder, om end at det altid vil være en kamp med alt under 1080p materiale på sådan en stor skærm der dybest set er lavet til mindst 4K. AI opskaleringen fungerer meget forsimplet ved at man har fordret det samme materiale i mange forskellige opløsninger ind i en database, og så har systemet regnet ud hvordan at man kommer fra punkt A til punkt B med mindst muligt kvalitetstab da den på forhånd ved hvad det optimale resultat er (materialet gengivet i 8K opløsning). Processen gemmes så, og det er således en enorm mængde "opskrifter" som er gemt i opskaleringen, og som opdateres hver gang at der kommer ny firmware. I teorien kunne man også have et system med konstant uplink til en database, men det ville kræve internetforbindelse hele tiden, og der er vi ikke endnu. Desværre slåes opskaleringen fra når TV'et er i Game Mode.
Det er et VA panel med en responstid på under 17ms, ganske imponerende når vi normalt ligger og roder rundt på en 120-130 stykker. Det gør også skærmen særdeles velegnet til gaming, særligt med Samsungs eminente Black Equalizer funktion der er i skarp konkurrence med det bedste der findes inden for dedikerede gamingmonitors. Hvis det ikke lige var for prisen, så ville jeg fuldstændigt ubetinget anbefale Q950R til alle der spiller konsol eller PC på deres Tv. Der er indbygget AMD FReeSync 2, men det understøttes pt. kun af PC og Xbox.
Der understøttes HDMI 2.1 - vi havde dog intet der kunne sende sådan et signal, og på HDR siden understøttes stadig HDR10, HDR10+ og HLG. Tag jer nu sammen, enten understøtter alle alt, eller også skal der et nyt multiunderstøttet format på banen.
Der er 16 separate lyskilder indbygget, men mere vigtigt, så har Samsung sørget for rent fysisk at tilføje ekstra lag på panelet, både et antirefleksitvt, såvel som et lys dirigerende der giver både bedre sort og mere intense farver. Små, men vigtige forbedringer fra sidste års model. Herudover er betragtningsvinklet også virkeligt god, meget uvidenskabeligt var vi ikke i stand til at se nogen degradering af billedet før end at betragtningsvinklen i sig selv blev et problem.
Prisen har det med at hoppe lidt. 65" udgaven koster 38.000,. den testede 75" udgave koster 53.000,- og 82" udgaven koster derimod vanvittige 75.000, men det er vand ved siden af 98" modellen der står til 449.990,- og nej, vi har ikke sat et komma forkert. Personligt vil jeg mene at man med 75" og 82" nok skal have 8K opløsning helt generelt, men det er nok et spørgsmål om hvor overfølsom man er overfor pixeltæthed.
<newpage>
Den daglige brug foregår igennem Smart Hub systemet og One Remote fjernbetjeningen. Smart hub systemet gør alt via en bjælke med ikoner i bunden, inklusiv indstillinger mv. Personligt havde jeg nok foretrukket en "full size" fjernbetjening med direkte knapper til det hele, eller en fjernbetjening der kan pege som andre laver det, men jeg kan godt se pointen i at holde det hele enkelt og ligetil. Fjerbetjeningen virker ved at flere af knapperne ikke bare trykkes på, men skubbes til - det kræver lidt tilvænning, men det virker. Den er super smart, og mange brugere vil utvivlsomt elske den - den kan alt til dagligdags brug - men når man smider over 50.000 dask for et fjernsyn, så skal der være en virkeligt lækker metalfjernbetjening med i min verden, sådan en hvor man er i tvivl om det er en vinåbner, et skohorn eller et mordvåben - ikke en fin og subtil, diskret lille aluminiumsting. Men jeg er også meget gammeldags, andre på redaktionen mener at One Remote er den bedste løsning på markedet - overhovedet. Tizen 5.0 kan i øvrigt benyttes via eksterne højttalere med Amaznon alexa eller Google Assistant - det fik vi dog ikke prøvet. TV'et understøtter i øvrigt Airplay 2 og har eksklusivt Apple TV - det er dog først i efteråret at der kommer TV+ som er Apples egen streamingtjeneste. Er man til den slags, så er der også Bixby, Samsungs egen stemmekontrol.
Billedkvaliteten er det vigtigste. Det er naturligvis at betragtningsvinklen er blevet meget bedre, ekstremt meget fra siden kan man godt ane en llille smule - men der er billedet dårligt nok fuldt synligt alligevel, så det vil intet betyde for den normale bruger.
Farver, kontrast, sortniveau - og detaljer og lysstyrke er fantastisk - selv i et stort oplyst rum, men jeg synes faktisk at opskaleringen skal have æren af at være det absolut bedste ved dette TV når der nu ikke er så meget 8K materiale - for native 4K vises bedre end vi nogensinde før har set. Farver fremstår naturlige uden at være ude af proportioner. Farverne og kontrasten synes heller ikke at ændre sig når man ændre betragtningsvinkel - men jeg skal blankt erkende at det ikke er noget jeg er særligt følsom overfor.
Lyden er overraskende god med Samsungs egen DSP funktion, så point for det.
Det er et fantastisk TV, men jeg har ikke købt et efter at testeksemplaret er afhentet - det er simpelthen for mange penge - men hvis man har dem, så bør man helt klart kigge på dette QLED inden at man hovedkulds går ud og køber et OLED.
