Skip to main content
Gamereactor Nyheder God of War: Ragnarök
Nyheder

Santa Monica Studio maner til ro oven på God of War-kontrovers

"Passion should not be toxic nor come at the expense of any human being's dignity."
Jakob Hansen 4 juli 2022

Kratos er, særligt de ældre God of War-spil, noget af en hidsigprop. Faktisk kender hans raseri næsten ingen grænser, og han er da også villig til at slagte næsten alle Olympens guder for at stille sin hævntørst.

Selv al Krotos' indestængte vrede kan dog næppe måle sig med det kollektive raseri fra skuffede fans. I hvert fald har de sidste par uger budt på masser af dramatik i forbindelse med det kommende God of War: Ragnarök og rygterne om en snarlig afsløring af dets udgivelsesdato.

Da annonceringen ikke blev til noget, fik flere af udviklerne hårde ord med på vejen, og sagen har efterfølgende ført til en større debat om insidere i spilindustrien, samt hvad man som fan kan tillade sig at forvente af udviklere og den anden vej rundt. Nu virker det dog til, at udviklerne fra Santa Monica Studio blot ønsker arbejdsro og på Twitter maner de således til ro oven på den megen kontrovers.

https://twitter.com/SonySantaMonica/status/1543016436632674304

"Our fans inspire us, and we understand the passion and desire for more information. But that passion should not be toxic nor come at the expense of any human being's dignity," skriver udvikleren blandt andet.

Opslaget er i øvrigt låst for kommentarer.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.