Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Satechi Thunderbolt 4 Dock

Den er godt nok dyr, men funktionaliteten er helt i top.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Hvis nu du ønsker at forvandle din bærbar til en arbejdsstation, og på den måde eliminere behovet for at sidde på flere computere, så kan det være smart at starte med en Thunderbolt Dock. Det er som sådan ikke noget nyt, og en række producenter har i forvejen kastet sig frådende over det her marked. Problemet er sådan set bare at disse ikke er billige, og det er Satechis bud heller ikke.

HQ

Cirka 2700 kroner står en Thunderbolt 4 Dock dig i, og godt nok er det billigere end eksempelvis Razers Thunderbolt 4 Dock eller CalDigits Dock, men det er så sandelig muligt at få dem billigere.

Satechi Thunderbolt 4 Dock

Satechi svarer dog igen på en række parametre, og retfærdiggør deres prissætning. Først og fremmest, ligesom med andre Satechi-produkter, så er deres Thunderbolt 4 Dock pakket ind i en industriel finish, som ikke bare er slidstærk, men ser mere æstetisk prangende ud. Væk er den matsorte plastik fra Razers konkurrerende produkt, og er erstattet af et design der virkelig hører hjemme på enten et kontor, eller et hjemmekontor.

Desuden er Satechis Dock spækket med porte, og udover eventuelt HDMI er der ikke noget åbenlyst der mangler her. Du har tre Thunderbolt 4 USB-C porte der alle kører 40gbps ved 15 watt, en UHS-II SD-kortlæser, Gigabit Ethernet, tre USB-A 3.2 10G-porte, hovedtelefonstik og en USB-A 2.0-port til ladning.

Dette er en annonce:

Den kan levere 96 watt strøm til bærbaren også, og understøtter dobbelt 4K display, og dermed er der ikke nogen åbenlys ting den mangler. Naturligvis har konkurrenter som Corsair givet os en HDMI-port, som i visse tilfælde kan bidrage til den generelle alsidighed, eftersom endnu ikke alle monitorer understøtter USB-C. Det kræver denne, da der heller ikke er Minidisplayport.

Satechi Thunderbolt 4 DockSatechi Thunderbolt 4 Dock

Det virker måske firkantet, men i de fleste tilfælde vil dem der leder efter en Thunderbolt-baseret dock nok primært bruge USB-C alligevel, så det fremstår ikke som en kæmpe ofring for en eventuel bruger.

I det hele taget har Satechis produkt præsteret noget nær fejlfrit, og jeg følte aldrig at jeg ventede på en forbindelse, eller oplevede manglende hardware-respons fra isatte kabler. Så ja, de der 2700 er mange penge, men hvad du får er nok det tætteste vi kommer på en meget lille dock, som virkelig kan det hele.

Dette er en annonce:

Du kan købe produktet her.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold