Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Science fiction-special: Gattaca

Denne uges søndagsspecial handler om science fiction i filmform. Vi fremhæver en stribe film, nogle af dem blockbustere, andre mere obskure, der alle er pragteksempler på hvad science fiction kan. For god science fiction-film…
Rasmus Lund-Hansen 26 oktober 2014

Denne uges søndagsspecial handler om science fiction i filmform. Vi fremhæver en stribe film, nogle af dem blockbustere, andre mere obskure, der alle er pragteksempler på hvad science fiction kan.

For god science fiction-film handler ikke bare om fremtid og robotter og rumvæsener og laserpistoler. Den gode sci-fi stikker dybere, og siger noget om vores samtid, om os som mennesker, om de samfund vi lever i, eller illustrerer en problemstilling, der kan gå hen og blive vældigt aktuel.

Gattaca foregår i en fremtid styret af eugenik, hvor alle børn bliver skabt i petriskåle med genmanipulation, så man sikrer at de får alle deres forældres bedste gener og træk. Her kan ens gener være direkte medvirkende til at bestemme ens lod i livet, og måske kan man allerede fra fosterstadiet være udset til at blive klassisk pianist.

Det gælder bare ikke Vincent. Han er lavet på den naturlige måde, og derfor ser samfundet helst, at han aldrig bliver til noget som helst. Og slet ikke astronaut, sådan som han er fast besluttet på at blive. Men hvor der er vilje er der vej, og Vincent allierer sig med den kørestolsbundne, men ellers genetisk perfekte, Jerome, og "låner" hans gen-identitet til at snyde sig vej ind i astronautprogrammet.

Gattaca er en relativt overset størrelse, men det er en film, der i høj grad er værd at se.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.