Rumrejsen 2001 er den bedste kedelige film, jeg nogensinde har set. Seriøst, den snegler sig afsted i et til tider søvndyssende tempo, og alligevel er den fuldstændig genial. Plottet tager en evighed om rigtigt at komme i gang, og man kan snildt argumentere for, at det først er i dens anden halvdel, når computeren HAL 9000 begynder at gå amok, at der begynder at ske noget.
Og alligevel er jeg limet til skærmen, hver gang jeg ser den. Den starter med aber, der gokker hinanden i hovedet med knogler, og ender i et veritabelt syretrip hvor planeter bliver til babyer og man knapt fatter hvad der foregår. Vejen mellem de to yderpunkter er lidt mere jordnær, heldigvis.
Jeg sælger den dårligt, det ved jeg. Men der er en grund til at Stanley Kubrick blev og bliver hyldet som en af de største filmskabere nogensinde, og man kan sagtens se hvorfor i 2001. Filmen er blevet en fast fikstur i popkultur - der er jævnt mange Simpsons-jokes, du ikke vil fatte, uden at have set denne her. I øvrigt er den også en af de mest realistiske portrætteringer af lange rumrejser (hvis man da kan bruge ordet "realistisk" om noget, der aldrig er sket), der er lavet på film. Det er også værd at tage med. Der er pænt langt til Jupiter.