Efter mange, mange rygter, aldersmærkninger, lækager og alt derimellem har Warner Bros. endelig løftet sløret for Scribblenauts Showdown, der ankommer så tidligt som d. 9 marts til PlayStation 4, Xbox One og Nintendo Switch.
Spillet har fået en kort ny trailer, der giver en vag idé om hvad spillet går ud på. Hvad vi dog ved er, at der er flere såkaldte "party modes" for op til fire spillere, og der er over 25 mini-spil, hvor to spillere kan dyste mod hinanden.
Du kan se den nye trailer herunder.
