Mafia: The Old Country - Man of Honor udvidelsen lander til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC den 14. august.
Man of Honor foregår Sicilien i vinteren 1905. I månederne efter sin optagelse i Torrisi-familien har Enzo bevist sit værd som en loyal og pålidelig soldat. I Man of Honor skal han side om side med en netop løsladt mafioso, Ennio Salieri, generobre det, de mener tilhører ham.
Fans af Mafia serien vil genkende Salieri, da han også optrådte i det allerførste Mafia-spil. Enzo bliver nu trukket endnu dybere ind i den brutale underverden og den nye historie fortælles i to nye kapitler med nye missioner, nye våben, nye køretøjer og i nye omgivelser på Sicilien.
Mafia: The Old Country - Man of Honor udvidelsen er ikke en del af Deluxe udgaven af Mafia: The Old Country, så skal man med Enzo på nye missioner, skal udvidelsen altså købes. Der er endnu ingen officiel dansk pris, men vi forventer at den kommer til at koste et sted mellem 75-100 kr.
Mafia: The Old Country - Man of Honor lander til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC den 14. august.