Nintendos E3 Direct-udsendelse bød på gode nyheder for Animal Crossing-fans. Vi fandt ud af at Animal Crossing: New Horizons er på vej til Switch, og vi fik langt om længe en lanceringsdato og et første kig på spillets mekanikker.
Den dårlige nyhed er at denne dato er d. 20 marts 2020, men er spillet noget man bør glæde sig til? Det får du måske en bedre idé om ved at se de 30 minutters gameplay taget fra spillets åbning, som blev fremvist under Treehouse-udsendelsen bagefter.
Du kan se udsendelsen herunder.
