Compulsion Games begyndte for et par uger siden at teasere mere og mere fra det kommende South of Midnight, som udkommer i løbet af 2025.
Spillet udspiller sig i en alternativ udgave af de amerikanske sydstater og da det er Compulsion Games der står bag, så er det hele ganske veldesignet - som du kan se i de fire nye billeder, som netop er blevet frigivet.
Det er dog stadig koncept skitser og ikke screenshots, men det giver os dog et lille indblik i, hvilke områder man vil kunne besøge i løbet af spillet, lige fra et victoriansk sommerhus til hvad der angiveligt ligner New Orleans.
Vi ser frem til at udforske de her områder, i hvad der ligner et af næste års bedst designede spil - South of Midnight udkommer til Xbox Series X/S, PC og Game Pass i 2025.



