Så skete det endelig. Ved et dedikeret panel ved Star Wars Celebration-messen løftede DICE sløret for Star Wars Battlefront II med en ny trailer, samt en masse små detaljer her og der.
For det første indeholder spillet en stor singleplayer-kampagne, der på ambitiøs vis skildrer historien om en Empire-pilot, og hvordan hun og de resterende rester af det onde imperium håndterer kejserens død i slutningen af Return of the Jedi. Kampagnens begivenheder strækker sig over 30 år til starten af The Force Awakens, og selvom man primært spiller som én person, skal man også styre både Luke Skywalker og Kylo Ren.
Dernæst vender spillets multiplayer-del tilbage, og denne gang er det alle æraer der inkluderes. Allerede nu er der baner som Yavin 4 og Starkiller Base bekræftet som værende en del af spillet, og der kommer til at være masser af baner til den prequel-trilogien, den originale trilogi og nyere kapitler.
Spillet har ikke noget Season Pass, der DICE ikke ønsker at segmentere spillerbasen, men de har endnu ikke bekræftet præcis hvor mange baner der er at finde i hovedspillet.
Der er hele tre studier der arbejder på Star Wars Battlefront II. Kampagnen udvikles af EA Motive, Jade Raymonds nye studie, DICE står for multiplayer-delen og særligt rumkampene, der denne gang spiller en større rolle, udvikles af Criterion, der har stået for Battlefronts VR-mission.
Spillet udkommer d. 17 november, og herunder kan du se den ambitiøse trailer.
