Desværre skulle det ikke blive sådan, at vi fik lov til at se gameplay fra både Gotham Knights og Rocksteady Studios' Suicide Squad: Kill the Justice League. I stedet har vi fået en filmisk introduktionstrailer fra det sidstnævnte spil, der dog også først ankommer i 2021.
Traileren giver os lidt mere kontekst bag Suicide Squads mål, nemlig at skurken Brainiac tilsyneladende har invaderet Metropolis, og styrer Superman. Dermed er det op til dette lidt bizarre heltehold at redde dagen.
Meget mere fortæller historien os ikke, udover at der, ligesom Gotham Knights, kommer til at være fokus på kooperativt spil. Desuden lader det til at spillet er next-gen eksklusiv, da kun PS5, Xbox Series X og PC nævnes i forbindelse med traileren.
Du kan se den herunder.
