Det kan umiddelbart være en smule svært at finde ud af hvad DC Comics' og Warner Brothers' plan er med deres igangværende superhelteunivers, for godt nok producerer de spændende film såsom The Suicide Squad, den nye Batman og Joker, men de er endnu ikke rigtig sammenhængende.
Samtidig fortsætter de med resterne af det gamle hold, deriblandt Wonder Woman, der næste år vender tilbage i filmen Wonder Woman 1984, der dog ikke lader til at have nogen forbindelse til det bredere univers, da det ligesom forgængeren er en prequel.
Instruktør Patty Jenkins vender tilbage, og lige så gør hovedrolleindehaveren Gal Gadot naturligvis også. Du kan se traileren herunder.
