LEGO har tidligere udgivet et par flotte samlesæt baseret på Super Mario-universet. Udover Goombas og Koopa Troopas har Mario, Luigi og de andre karakterer dog ikke haft det store at bekymre sig over i det farverige LEGO-univers, men det kommer til at ændre sig til oktober.
Her introduceres en detaljeret LEGO-udgave af Bowser bestående af ikke mindre end 2.807 individuelle brikker. Prisen lyder foreløbigt på $270.
Sættet "The Mighthy Bowser" anbefales til LEGO-fans over 18 år, nok grundet den tålmodighed, det kræver at konstruere hele sættet, om end Browsers skræmmende grimasse måske også har været en faktor.
Du kan se lidt nærmere på Bowser-sættet i videoen herunder.
