Respawn Entertainment har mange jern i ilden må man sige. Først og fremmest holder de Apex Legends i live, og udover det arbejder de på Star Wars Jedi: Fallen Order 2, og også Medal of Honor: Above and Beyond. Sidstnævnte er der gået lang tid siden vi har hørt noget fra, men det blev dog fremvist ved gårsdagens Opening Night Live-udsendelse.
Traileren bekræfter først og fremmest, at det Oculus-eksklusive spil kommer inden året er omme, og det lader samtidig til at man får lov til at spille igennem store dele af Anden Verdenskrig.
Mon det bliver lige så indlevelsesrigt og dybt som Half-Life: Alyx? Det finder vi ud af senere på året.