Surgeon Simulator endte med at blive et gigantisk hit verden over, og lige siden har udvikleren bag, Bossa Studios, arbejdet på en opfølger. Spillet hedder naturligvis Surgeon Simulator 2, men fokusset lader ikke umiddelbart til at være på at følge op på de gakkede operationer, men co-op, og at spillerne kan designe deres egne scenarier.
Det kan man tydeligt se i den seneste trailer, der sætter fokus på Creation Mode, en kooperativ del hvor du kan lave alle slags baner hjertet kan begære.
Det ser ærlig talt ret sjovt ud. Spillet udkommer på PC via en beta d. 7-9 august.
