I går aftes afprøvede Sony et helt nyt format. De har nemlig lånt Direct-konceptet fra Nintendo, ligesom Microsoft har gjort med Inside Xbox, og kunne i går vise den første State of Play-episode. Præcis ligesom i en Direct tog de én afsløring ad gangen uden at bruge synderligt meget tid på hver.
Tempoet var højt, og fokusset var hovedsageligt på PlayStation VR, hvor Marvel's Iron Man VR, Five Nights at Freddy's VR: Help Wanted og Blood & Truth alle blev vist frem.
Dog var der ikke meget for dem der ikke ejer et PlayStation VR-headset, og dem der havde håbet at se mere til Death Stranding, The Last of Us: Part II eller Ghost of Tsushima blev skuffede.
Du kan se hele episoden herunder. Sony siger at de har en række parat i løbet af året.