Det er snart tiden til at kaste sig over Indiana Jones and the Great Circle, som nok er 2024's sidste store blockbuster.
Hvis man har valgt at købe Premium Edition, så får man adgang til Early Access perioden, som starter senere på ugen, nemlig den 6. december, mens vi andre, og Game Pass abonnenter, får adgang mandag den 9. december. Men hvornår kan du så begynde at spille det?
Bethesda har frigivet de globale lancerings-tidspunkter for Indiana Jones and the Great Circle og det gælder for både Early Access adgangen og for den officielle lancering tre dage senere. Her på vores breddegrader, kan vi begynde at spille tidligere, end vi egentlig havde forventet, nemlig allerede klokken 01.00 om natten til henholdsvis den 6. december og den 9. december.
Du kan se den fulde lanceringstidsplan nedenfor. Er du på Early Access eller må du beskæftige dig med noget meningsfuldt i den kommende weekend, for at få tiden til at gå til på mandag?