Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Se med når Gamereactor sender DM I ESPORT i weekenden

Som vi afslørede i sidste uge, så afvikles den gigantiske DM I ESPORT-begivenhed her i weekenden, og denne gang kommer årets udsendelse fra Gamereactor-studiet, og vores egen Dóri Halldórsson skal sågar være medvært, sammen…
Magnus Groth-Andersen 22 maj 2020

Som vi afslørede i sidste uge, så afvikles den gigantiske DM I ESPORT-begivenhed her i weekenden, og denne gang kommer årets udsendelse fra Gamereactor-studiet, og vores egen Dóri Halldórsson skal sågar være medvært, sammen med Jørgen Bjørn og Jesper "Quintin" Moe.

Der bliver afviklet store turneringer i en række spil, lige fra Counter-Strike: Global Offensive til Rocket League, og de tre værter følger hver af disse hele vejen til de diverse finaler. Der er lagt op til en hæsblæsende weekend, må man sige.

Det hele løber af stablen i morgen lørdag d. 23 og fortsætter så søndag d. 24 maj. Her snakker vi altså to døgn med spændende kampe og analyser fra værterne. Udsendelsen kan ses via Gamereactors Twitch-kanal, samt via Facebook, og vi starter d. 23 maj fra 12:00-20:00, og fortsætter d. 24 maj fra 10:00-22:00.

Vil du lære mere om DM I ESPORT, så kan du finde mere information lige her.

Ses vi?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.