South of Midnight udkommer til Xbox Series X/S, PC og Game Pass i løbet af 2025 og der kan måske snart være nyt om spillet (måske på det røgtede Microsoft event til januar?), da Compulsion Games bliver ved med at tease os med billeder og små gameplay-klip.
Nu har Compulsion Games lagt et nyt action-packed gameplay-klip på Instagram, hvor man ser en kamp mod to okkulte skabninger og vi kan også tydeligt høre den ret lækre lydside.
South of Midnight udspiller sig i noget der ligner en alternativ udgave af de amerikanske sydstater og da Compulsion Games typisk står bag ganske veldesignede spil, kan vi også godt forvente det samme af South of Midnight.
Der er endnu ingen præcis udgivelsesdato på South of Midnight, andet end 2025.