Så er det ikke så lang tid igen folkens. Sekiro: Shadows Die Twice udkommer i næste uge, og dermed er ventetiden forbi for alle de mange FromSoftware-entusiaster, som har ventet tålmodigt siden Dark Souls III.
Desuden er spillet det mest tilgængelige fra studiet til dato (selvom det stadig er uhyre udfordrende), så derfor håber studiet, og Activision naturligvis, at flere samler modet til at afprøve studiets signaturformular.
Spillet har nu fået sin sidste trailer, sin launch trailer, og den er ganske velsammensat. Du kan se den herunder.
