Skip to main content
Gamereactor Nyheder Sea of Stars
Nyheder

Sea of Stars runder 5 millioner spillere

Sea of Stars runder en ny milepæl og en 3-player co-op del på vej.
Palle Havshøi-Jensen Opdateret 14 marts 2024

Sabotage Studios' retro-inspirerede rollespil Sea of Stars udkom i august sidste år og blev særdeles godt modtaget. I december sidste år rundede det 4 millioner spillere og nu har Sea of Stars så rundet 5 millioner på tværs af Xbox One, Xbox Series X/S, PlayStation 4, PlayStation 5, PC og Nintendo Switch. Spillet landede på Game Pass og PlayStation Plus på lanceringsdagen.

https://twitter.com/seaofstarsgame/status/1767928513569628640

Nu har Sabotage Studios annonceret, at spillet vil få en lokal co-op del kaldet Single Player+, hvor op til 3 spillere kan gå på opdagelse sammen og at en "Timed Hits" funktion vil blive tilføjet. Der blev ikke annonceret, hvad det var, men det lyder som en angrebs-kombination, der skal udføres af de tre spillere indenfor et snævert tids-vindue - eller måske endda på samme tid.

Sabotage Studios kom ikke med nærmere detaljer og annoncerede heller ikke hvornår denne Single Player+ del ville blive tilføjet - men flere informationer kommer snart.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.