
I går var en travl dag for Xbox Game Studios. Nintendo havde æren af at afsløre, at Grounded og Pentiment snart kommer til Nintendo Switch (begge spil er siden hen også blevet bekræftet til PlayStation). Derefter annoncerede Sony, at Hi-Fi Rush rammer PS5 den 20. marts. Microsoft besluttede sig for selv at bekræfte det sidste af de fire "hemmelige" multiplatformspil.
Matt Booty skriver, at Sea of Thieves udkommer på PlayStation 5 den 30. april. Det bekræftes også, at spillet vil understøtte cross-play mellem alle platforme fra starten, så nu kan pirater føre konsolkrig på de syv have.
Skal du spille Sea of Thieves og Hi-Fi Rush på PS5?