Hvad er bedre end at kæmpe mod dinosauruser? At kæmpe mod en hær af dinosauruser med futuristiske våben! I Second Extinction er det præcis dét som er intentionen. Titlen fokuserer på store horder af de nu ikke længere uddøde væsener, som har en stor variation af mutationer, som gør kampen mod dem spændende og varieret. Spillet er allerede tilgængelig på Steam i Early Access siden sidste år, men det lader til at der ikke går længe før dino-shooteren rammer Xbox.
I en kort 9-sekunders teaser rammer Xbox Series X - bogstaveligt talt - en stor dinosaurus i vores verden og splatter denne ud. Det er selvfølgelig én måde at skaffe vores opmærksomhed på. Selvom det stærkt hinter til en Xbox lancering, så ved vi det ikke med sikkerhed endnu, da det først er d. 18 februar, at det officielt bliver afsløret. Om det er en udgivelsesdato til Xbox eller om titlen er på vej til Early Access på konsollen vides ikke endnu.
Second Extinction udkommer senere i år og kommer til at være tilgængelig på PC via Steam og Xbox Series X/S. I kan tjekke den korte teaser ud her.