Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
Serieanmeldelser

Vi anmelder de to første afsnit af Obi-Wan Kenobi

Som en slags epilog til prequel-trilogien bydes der her på mere klassisk Star Wars-historiefortælling.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

The Mandalorian har været en gigantisk succes for Disney, og for Lucasfilm generelt. Ikke bare har serien trukket enorme seertal, og har været med til at fortsætte universets arv udover de etablerede filmtrilogier, men den har også bevidst at Star Wars kan rumme et utal af historier, der ikke nødvendigvis handler om Skywalker-familien.

Det var vovet dengang at træde væk fra den etablerede mythos, men lige så vovet er det nu at fortælle en historie, der udelukkende får sin gravitas, ja sin værdi, ved at hægte sig på filmuniverset, og så prequel-trilogien også.

Obi-Wan Kenobi er en slags epilog, snarere end en fortsættelse, en understregning af den gigantiske tragedie som Revenge of the Sith i virkeligheden var. Galaksen blev mørk, det onde vandt, de gode blev nedslagtet, Obi-Wan fejlede som mentor for Anakin. Det er, når man nu tænker over det, et ret glubskt sted at efterlade noget så håbefuldt som Star Wars, og den her Disney+ serie fortsætter, i princippet, hvor filmen slap.

Dette er en annonce:
Obi-Wan Kenobi

Vi følger Ewan McGregor, der i øvrigt giver en magtdemonstration i de to første afsnit, som Obi-Wan i eksil på Tatooine, hvor han har fralagt sig al Jedi-ansvar, men nøjes med at observere Luke på afstand. Samtidig med det, så jages de resterende få Jedi af inkvisitorer, en særlig faktion sammensat af Darth Vader designet udelukkende til at jage, og tilfangetage.

Mere end det ville være at ødelægge de overraskelser du har i vente, men pointen er at særlig denne del af Star Wars-fortællingen er dyster, og det kan mærkes i stort set samtlige scener som showrunner Deborah Chow har sammensat. Og det virker, selvom at det måske ikke burde, så virker det.

Sammenligninger med Joker og Logan er måske lige søgt nok - du kan ikke suge rumoperaen ud af Star Wars - men det er nu rigtigt at Obi-Wan Kenobi er langt mere jordbunden end man måske umiddelbart skulle tro, og selvom at vi flere gange forlader Tatooines ørken for at checke ind hos en ung Leia Organa på Alderaan (en planet der i øvrigt bliver til rumstøv nogle årtier efter), så er der ikke samme globetrotter-feeling her.

Dette er en annonce:

Det er alt sammen en styrke, og faktisk er serien så stærk til tider, at det retrospektivt får en til at tænke bedre om de tre prequel-film, som er lidt af en bedrift, når man tager i betragtning hvor ringe Attack of the Clones i virkeligheden var, og er.

Obi-Wan Kenobi

McGregor er fantastisk, ligeledes er Joel Edgerton, der i øvrigt er en totalt undervurderet skuespiller, og sågar Rupert Friend leverer en solid præstation som Grand Inquisitor. Der er, indtil videre, en lille "chink in the armor", og det er Moses Ingrams præstation som Reva, der indtil videre fremstår overdrevet, ja nærmest karikeret aggressiv. Forhåbentlig får hun mere tyngde senere i serien.

Men udover det? Obi-Wan er solid, klassisk Star Wars-historiefortælling på godt og ondt, og har du savnet det midt i al Mandos og Boba Fetts mere gunslinger-agtige attitude, så er det her i fuld flor, fuldt flankeret af eminent musik fra John Williams.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold