Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Seriespecial: Twin Peaks

Med unge øjne er Twin Peaks måske et oldtidslevn, men serien har fået fornyet aktualitet, efter David Lynch for nyligt afslørede at han arbejder på en ny omgang. Og det er svært at overdrive…
Rasmus Lund-Hansen 16 november 2014

Med unge øjne er Twin Peaks måske et oldtidslevn, men serien har fået fornyet aktualitet, efter David Lynch for nyligt afslørede at han arbejder på en ny omgang. Og det er svært at overdrive præcist hvor særpræget og uhørt mystisk en serie, Twin Peaks var, dengang den debuterede på amerikansk fjernsyn.

Twin Peaks er decideret bizar. Flere af personagerne virker som om de har et par skruer løs, herunder hovedpersonen, FBI-agent Dale Cooper, der kommer til den lille provinsflække for at hjælpe med at opklare mordet på Laura Palmer, byens mest populære pige. Umiddelbart lyder det ret lige ud af landevejen, men det er før hallucinationerne med messende kæmper, dværge der taler og bevæger sig baglæns, kvinden der altid slæber rundt på en trækævle, og de dystre billeder af trafiklys, der svinger faretruende i vinden. Twin Peaks er sær.

Store dele af den er heldigvis også en udpræget fornøjelse. Man skal være forberedt på, at den taber tråden omtrent halvvejs gennem anden sæson (om end den slutter med et brag), og at den udover at være skummelt mordmysterie fra drømmeland også er en parodi på 80'ernes sæbeoperaer. Den er skummel og fremragende, og David Duchovny dukker i øvrigt op i en gæsterolle som FBI-agent med hang til dametøj. Hvad mere behøver man at vide?

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.