Dansk
Gamereactor
nyheder

Shadow of the Erdtree overskygger alt andet i ugens Gamereactor Spilstrøm

Der bliver dog også tid til Nintendo Direct, Nine Sols og Still Wakes the Deep

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det er for alvor blevet sommer, men står det til From Software, skal vi ikke nyde solen, men bure os inde med Elden Ring på ny og spille dens eneste, og ganske enorme, udvidelse Shadow of the Erdtree. Det tilbud har både Troels og Ketil taget imod, mens Magnus på sidelinjen stiller de kritiske spørgsmål.

Det hele skal dog ikke handle om Elden Ring. Vi snakker også om sidste uges Nintendo Direct, som naturligvis bød på den egentlige afsløring af Metroid Prime 4: Beyond og den overraskende annoncering af The Legend of Zelda: Echoes of Wisdom. To spil flere af os glæder sig til.

Slutteligt skal vi også forbi et par mindre titler, som ikke desto mindre er din tid værd. Nine Sols fra taiwanesiske Red Candle Games er en Sekiro-inspireret 2D Metroidvania-titel med smuk håndtegnet grafik, mens Still Wakes the Deep kort og godt er "The Thing on an oil rig".

Du kan lytte til episoden herunder, eller finde os på Spotify, Google Podcasts, Apple Podcasts og Audible.

Som altid vil vi gerne diskutere jeres spørgsmål i programmet, så send gerne dit til [email protected]. Det kan være stort og småt. Så længe det er noget, du er nysgerrig efter at høre os snakke om. Vi har haft svært ved at skaffe spilkoder på nogenlunde basis, men vi arbejder på andre former for belønninger til dem der indsender.

Vi skal naturligvis også huske at takke Danish Xbox League, Nintendo Danmark Switch + Nextgen og PlayStation 5 Danmark for at vi må bruge jeres grupper til at gøre opmærksom på vores lille udsendelse.

Shadow of the Erdtree overskygger alt andet i ugens Gamereactor Spilstrøm


Indlæser mere indhold