Shadow Warrior

Mange FPS-spil har forsøgt sig med sværd gennem tiderne, men det er de færreste, der rigtig har fået det til at fungere. Bare se det rædselsfulde Daikatana. Men det nye Shadow Warrior, et reboot af kultklassikeren fra 1997, udviklet af polske Flying Wild Hog, har fundet fidusen.

I hænderne på lejemorderen Lo Wang er en katana et drabeligt effektivt våben, der kløver gennem fjendehoveder som en varm kniv gennem smør, når han svinger klingen i en komplet cirkel omkring sig. Men det mest elegante er styringen. To taps på en af WASD-knapperne kombineret med et tryk på højre museknap, og Lo Wang udfører et af sine specielle moves. Han kan heale, skubbe fjender væk fra sig, og som sagt kløve alt omkring sig. Det er et system, der fungerer så godt, at det formodentlig vil blive standard i denne slags spil fremover.

Lo Wang er som sagt professionel lejemorder, og hans kundekreds består af store, ansigtsløse selskaber. Men det er kun baggrund - i Shadow Warrior befinder Lo Wang sig midt i en krig mellem dæmoner, der har indtaget verden, og for at have en chance for at bekæmpe dem, har han selv allieret sig med en dæmon. Som tak får han en række overnaturlige kræfter, som nogle af dem med sværdet, vi lige har nævnt.

Det betyder dog ikke, at det hele går op i nærkamp. Wangs arsenal af våben er stort og hårdtslående. Her er alt fra maskingeværer, flammekastere og raketstyr til mere esoteriske ting som en firedobbelt shotgun og afrevne dæmonhoveder og -hjerter. Med undtagelse af de sidste to, kan de alle sammen opgraderes, og de har alle sammen alternate fire.

Stilen tilbagelænet og afslappet. Shadow Warrior tager ikke sig selv for seriøst. Udviklerne kalder det selv en actionkomedie, og der er inspiration fra kung-fu b-film og blodsprøjt som i Kill Bill. Det oprindelige Shadow Warrior var lige lovlig pakket med småracistiske stereotyper, men dem vil Flying Wild Hog undgå, uden at det gør spillet kedeligt. Wangs dæmon-makker kommer ofte med let sarkastiske spydigheder og sjove kommentarer, ligesom Wang selv også har svært ved at holde kæft. En af spillets baner er fyldt med små, hvide kaniner, og skyder man tilpas mange af dem, dukker der en sort, overnaturlig dræberkanin op og giver en bank. Ikke fordi der er nogen dybere årsag - bare fordi det er sjovt.

Gameplay-mæssigt er stilen klassisk retro-shooter. Flying Wild Hog har tidligere vist, at det er noget de kan finde ud af, med deres Hard Reset fra 2011, men det er som om Shadow Warrior har givet dem fornyet inspiration og fantasi. Miljøerne, vi ser, strækker sig fra små japanske landsbyer over tempel-lignende omgivelser til bambusskove. Alle er de fyldte med ting, der kan eksplodere, på et tidspunkt skubber vi en brændende bil i hovedet på en flok dæmoner, og generelt er der bare tryk på actionen. Din knap til at løbe baglæns vil blive brugt flittigt, mens blodet sprøjter til højre og venstre. Kæmpestore bosser er også en selvfølge.

Vi bruger en halv time i selskab med Shadow Warrior, og den giver blod på tanden (og sværdet, og tøjet, og støvlere, i håret, etc). Flying Wild Hog kan som sagt deres retro-shootere til fingerspidserne, humoren gennemsyrer hele spillet, og et elegant system til sværdkamp og magiske evner sikrer, at fans af heftig skydeaction bør give det her et kig, når det udkommer om ganske kort tid.