Skip to main content
Nyheder

Shadows of the Damned: Hella Remastered får udgivelsesdato

Den remastered udgave af det bindegale action-adventure lander til konsollerne og PC til oktober.
Palle Havshøi-Jensen 24 juli 2024

Japanske Grasshopper Manufacture har annonceret, at deres remake af Shadows of the Damned fra 2011 udkommer den 31. oktober.

Shadows of the Damned: Hella Remastered er, mildest talt, et meget anderledes action-adventure og sådan er det tit, når der kommer noget fra den japanske spildesigner Goichi "Suda 51" Suda og hans Grasshopper Manufacture - så ved man aldrig helt, hvad man kan forvente.

Denne remaster kommer blandt andet med 4K support, nye kostumer og en New Game Plus mode og lander til PlayStation 4, PlayStation 5, Xbox One, Xbox Series X/S, Nintendo Switch og PC via Steam.

Se den nye trailer nedenfor, som ganske fint viser hvor bindegalt det her spil er - dejligt forfriskende i strømmen af nutidens "ensfarvede" spil - og spillet blev tilbage i 2011 udgivet af Electronic Arts, hvilket næppe ville ske den dag i dag.

https://www.youtube.com/watch?v=TwpT42plQiI

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.