Sharkoon SKILLER SGK50 S2 Wood PBT

Sharkoon er måske ikke det mest kendte mærke, men de har været med i flere årtier. Mærket er mest kendt for at lave prisbillige produkter produceret i Kina, men med hovedkvarter i Tyskland.

De bevæger sig normalt i et prislag, hvor alle kan være med, men lejlighedsvis kommer der produkter frem fra dem, som skiller sig ud alene på prisen. Når man så smider et tastatur på gaden med chassis i træ, forvirrer det lidt.

SKILLER SGK50-serien af tastaturer er en af disse. De kan fuldt ud tilpasses og fås i mange varianter, både med og uden taster og kontakter. Vil man have en barebone ISO- eller ANSI-løsning, kan man også det. Serien kommer i tre udgaver: 96 % (S2), 75 % (S3) og 60 % (S4). Stort set alt kan skiftes nemt og enkelt. Vi har prøvet S2-udgaven - dog med både kontakter og taster. Der hører i øvrigt lidt værktøj med til at skifte taster og kontakter, så man sparer da de penge.

Layoutet er minimalt mindre; der mangler tre taster, og det skal man lige vænne sig til.
Vores testeksemplar var med gule Gateron G Yellow 3.0 Pro, de lineære gule, og med mellemrumstast og ESC-tast i trælook. Det er en kontakt, man kun kan være glad for - de føles lette, glidende og naturlige, på trods af at de skal aktiveres med 50 g kraft. Der kræves 67 g for at presse den helt i bund, væsentligt mere end brune og røde Gateron-kontakter, som de fleste entusiaster nok kender. Som med de fleste andre custom-tastaturer kræves der bare 3- eller 5-pin standardkontakter, og der er fuld understøttelse for VIA og QMK-standarder, når det kommer til software. Jeg er dog forundret over, at mellemrumstasten tydeligt glider nemmere, hurtigere og mere lineært end de øvrige taster. Hele tastaturet måtte gerne være på denne måde.

Tasterne føles solide, ikke alt for larmende, men med en relativt glat overflade, der føles noget mere premium end ESC- og mellemrumstasterne - men nok ikke helt, hvad jeg havde forventet. Den hårde coating, de har fået for at gøre dem mere resistente, gør også, at de føles lidt billige.

Tasterne er i højkvalitets PBT-plast og "stilfuldt træ", med intern dæmpning og det hele. Indgangen til USB-tilslutningen var udført i guld-look. Jeg er dog nødt til at understrege, at siderne og hele tastaturets chassis er belagt med en slags lakering for at beskytte imod ridser. Det får det til at se lidt plastikagtigt ud, og det skyldes nok, at der er valgt en blank og ikke en mat lak. Det er synd, for det er et superfedt koncept - så lad os håbe, at næste generation bliver med mat lak. Alternativt kan man jo bare slibe det - det ville jeg nok gøre, hvis det ikke var et låneeksemplar til test. Således kunne træet få lov at fremstå ægte og ubehandlet, for det er ret fedt, at man kan få andet end farvet plast.

Der er indskudt polycarbonat, altså brudsikker plast, med et lag silikone til at sikre en mere lækker lyd og for at dæmpe hårde anslag bedre. Det virker - lyden ved anslag er fornuftig og ikke for plastikagtig, men kan dog ikke helt skjule, at tasterne uanset hvad er støbt i plastik. De lyder til gengæld fint og er subtile. Væsentligt mere end mellemrumstasten, der larmer en del. Den er tydeligt ikke dæmpet som resten.

Det er en fiks lille detalje, at USB-tilslutningen er omkranset af en metalring. Det giver en god kontrast, men det gør det også svært at tilslutte andet end det medfølgende kabel. Det er dog lækkert - rullet op som en fjeder, som det er så moderne, og det virker fint.

En sjov detalje er, at der ikke er noget tekst, der lyser op og fortæller dig, hvis Caps Lock er slået til - i stedet lyser selve tasten. Kontrollen af tastaturet, hvad enten det er medieafspilning, makrofunktion eller lys, kører via tastekombinationer, som i gamle dage. Jeg savner lidt et hjul eller en knap til at styre volumen, men ellers er det fint.

Prisen er ikke sjov. En barebone-udgave uden taster og kontakter koster omkring 1.100 kroner. Til gengæld koster det kun 250 kroner mere med kontakter og taster. Prisen på kontakterne alene taget i betragtning er det den bedste handel. Så kan man altid skifte tasterne til noget, man bedre kan lide - især fordi mellemrumstasten er helt fantastisk i sit tryk.
Og så kommer vi til det samlede resultat. Ideen er egentlig god nok, men med lidt småfejl hist og her og en heftig pris, der nærmer sig de meget etablerede spillere på markedet, skulle man måske lige have bagt kagen helt færdig, før den blev sat til salg. Overfladebehandlingen af tasterne bør i hvert fald ændres - var det mit tastatur, ville jeg skifte dem som det første. Og jeg undrer mig over, at man har spildt muligheden for at lave en udgave, hvor også tasterne er i ægte træ - det havde været suverænt. Men ellers er tastaturet solidt nok, i mere end én forstand.