I anledning af Gamescom løftede udvikleren YS Net endelig lidt mere af sløret for Shenmue 3, og gav os da også en ny trailer fra spillet. Heldigvis er strømmen af ny information ikke stoppet der, og takket være et nyt interview ved vi nu cirka hvor langt spillet er.
I et interview med Game Watch fortæller seriens skaber Yu Suzuki, at de planlægger at der er omtrent 30 timers gameplay i Shenmue 3.
Det vides endnu ikke hvor stor en portion af dette antal går til historien, og hvor mange sidemissioner og aktiviteter der er.
Desuden fortæller Suzuki, at han ønsker at lave endnu flere Shenmue-spil efter 3'eren.
