Hollow Knight er i forvejen et stort, stort spil, og til august bliver det endnu større. Australske udvikler Team Cherry har annonceret, at Hollow Knight: Gods and Glory vil udkomme d. 23. august til både PC og Switch. Dette bliver den sidste DLC til det populære spil.
Udvikleren kalder selv denne DLC for deres mest omfattende hidtil med flere nye boss-kampe, nye NPC-karakterer, nye områder og nye hemmeligheder. Den vigtigste af de nye NPC'er går under navnet Godseeker, og han giver dig til opgave at skulle finde og dræbe en håndfuld frygtindgydende modstandere der ligger klar i Hallownest.
Sammen med de to DLC'er allerede udgivet, Hidden Dreams og The Grimm Troupe er Hollow Knight et godt eksempel på hvor meget indhold du egentlig kan få for færrest penge. Tjek traileren for Gods and Glory ud for neden.