Fans har længe set frem til nyheder om et nyt Silent Hill spil. Og i går kom der så tredobbelt forløsning.
Konami annoncerede ikke bare det forventede Silent Hill 2 Remake, men også to nye Silent Hill titler der er under udvikling.
Traileren til Silent Hill 2 Remake viser ret detaljeret lokationer fra den originale efterfølger såsom badeværelset, hotelværelset og skovtursområdet i slutningen af spillet idet at hovedkarakteren James Sunderland vandrer rundt og leder efter spor omkring det mystiske brev han har fået fra sin afdøde kone Mary.
Selvom at det er en såkaldt filmisk trailer bliver det i slutningen afsløret at man har udviklet i Unreal Engine og at både Masahara Ito og Akira Yamaoka er med i tilblivelsen sammen med Bloober Team. Hvad vi ikke fik var dog en specifik udgivelsesdato, men det er allerede muligt at lave en pre-ordre på PS Store, vel og mærke kun til PS5. Der er dog allerede rygter om at en PC-udgave kommer senere.

