Hvis du godt kan lide gyserspil, så kender du sikkert Keiichiro Toyama, da han er skaberen bag Silent Hill og Siren. Det er dog ikke den genre han har arbejdet med de sidste mange år. Faktisk har han været en del af Sony Japan, hvor han blandt andet har arbejdet på Gravity Rush 2. Men nu vil han, og hans tidligere kolleger, tilbage til deres gyserrødder.
Via en ny video, som du kan se herunder, har Keiichiro Toyama afsløret, at han og Junya Okura og Kazunobu Sato, at de tre har formet deres eget studie ved navn Bokeh Game Studios, og målet er ganske simpelt - de vil lave gyserspil.
Præcis hvilket slags gyserspil vides endnu ikke, men det er dog en dolk i hjertet på det sejlivede rygte om at Sony har arbejdet på et reboot af Silent Hill, hvor Toyama skulle have været direkte involveret.
