Italien er i motorsportskredse et meget anderkendt land, ikke mindst grundet Ferrari og den legendariske racerbane Monza. Men også i den virtuelle verden formår landet at skabe gode motorsporsoplevelser, da det lille hold Kunos Simulazioni har udgivet en af de skrappeste sim-racere: Assetto Corsa.
Det seneste spil i serien Assetto Corsa Competizione udkom i 2019, og siden da har de to spil tilsammen solgte mere end 12 millioner eksemplarer - en flot total for spil, der ikke ligefrem er begyndervenlige.
Spillene kræver stor tålmodighed at lære, hvilket nok er en god ting, da spillets udgiver 505 Games netop har afsløret, at Assetto Corsa 2 er under udvikling, og det er foreløbigt sat til at udkomme i 2024. Det skriver Gamingbolt.
Inden da kan mere utålmodige spillere dog også give sig i kast med en mobilversion af spillet, der allerede udkommer denne sommer.