Skærmen er blevet til i samarbejde med filmstudiet Dreamworks, og egner sig især godt til skærmarbejde hvor farverne skal være ufatteligt nøjagtige. Denne type skærme har været på markedet i længere tid, men det interessante her, er at man endelig er ved at få skærmene ned på et prisniveau, hvor også de mindre virksomheder kan være med. 17.000 er dog nok stadig for stor en mundfuld hjem til kontoret.
Her er hvad produktchef hos HP, Lars Højbjerg selv udtaler om skærmen:
"DreamColor-skærmen er udviklet til broadcast, film/video post-production, animation og grafik. Den er et gennembrud inden for skærmteknologi, da dens indbyggede farvestyringsproces sikrer, at det er samme farve på alle skærme i den kreative virksomhed. Så når medarbejderne hos DreamWorks bruger disse skærme, er de dermed altid sikre på, at Shrek har den samme grønne farve overalt i filmen. Samtidig er det den første LED-backlit LCD-skærm med 30-bit farvedybde til under 18.000 kr. og dermed et stærkt alternativ til de meget dyre hi-end skærme," siger Lars Højbjerg Larsson, produktchef hos HP.
Med en skærm der er i stand til at vise flere farver, kræves også et nyt grafikkort, og her melder Nvidia og AMD nu ud at de vil til at producere grafikchips som understøtter denne nye skærm.
Læs selv mere om skærmen her: www.hp.com/personal